Denne ret er en af Sebastians favoritter, og jeg er faktisk også ret vild med den. Det er næsten altid Sebastian som laver retten herhjemme – han er nemlig ret god til det :-)
Det mest lækre ved denne ret er at kartoflerne blive stegt i kyllingefedtet som giver dem en helt fantastisk smag.
Rosmarin kylling med stegte kartofler
En hel kylling eller kylling i stykker (der skal være skind på)
1/2 kg kartofler skåret i tern
Rosmarin (frisk + tørret)
Salt + peber
Skær kyllingen i stykker. Krydr kyllingen med salt + peber og brun den i en dyb pande eller gryde. Hæld kartoflerne over kyllingen og tilsæt en god blanding af tørret og frisk rosmarin.
Lad retten stege med låg på i cirka 20 minutter. Herefter tages låget af og retten steger videre i 10-15 minutter mere til både kylling og kartofler er lækker sprøde.
Server eventuelt med en grøn salat.
Arkiveret under:Fjerkræ Tagged: Fjerkræ, Kartoffel, Kylling, Rosmarin